Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 9. runde:
7 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
6 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
5 rigtige - Hos Banen

Se tippernes bud på kommende kamp mod Marienlyst her

Facebook

U19 talenter klar til sæsonpremiere

DSC_0023.JPG
23-03-2015

Af Thomas Jansen

Det er ikke kun i 2. Division på senior niveau at sæsonpremieren ligger og venter lige om hjørnet, også hos U19 talenterne bliver det alvor nu.

Her gælder det i år også 2. Division, og at bedømme ud fra træningskampene er de unge Jammerbugt FC spillere klar til at spille om point. Det er nemlig gået rigtig godt i forberedelsesperioden, hvor fem af seks kampe er vundet, mens blot en enkelt er spillet uafgjort. Måske er det endda gået lidt for godt for U19 drengene, som har nogle tætte kampe i vente i turneringen.

- Vi kan kun være tilfredse med præstationerne i vores træningskampe. Vi har spillet mod en blanding af U19 hold og seniorhold på serie 2 niveau, og min eneste bekymring er, at det måske ville have været sundt med lidt mere modgang undervejs, lyder det fra U19 træner Tommy Pedersen, idet han evaluerer de seks spillede træningskampe, som blandt andet har budt på modstand fra U19 hold fra Brønderslev, Hjørring og Aalborg Chang samt Hobro IK i den sidste testkamp inden sæsonpremieren venter 2. Påskedag.

- Vi kunne godt have ønsket os at blive presset lidt mere i nogle af kampene, men det er jo altid svært at sige på forhånd hvad der kan forventes. Vores sidste kamp mod Hobro var en rigtig fin træningskamp. Meget lige og en god test, som vi vandt 2-1, fortæller Tommy Pedersen.

Efter sejren over Hobro IK venter nu en turnering, hvor der efter U19 trænerens vurdering skal kæmpes hårdt for ethvert point.

- Min vurdering er, at næsten alle kampe er fifty-fifty kampe. Det er gode modstandere vi skal op imod, og det gælder også i årets første turneringskamp, hvor vi møder Skovbakken. De er et nyt bekendtskab for os, men jeg tror på et meget jævnbyrdigt opgør, ligesom det bliver tilfældet i de øvrige kampe. Vi tror på at vi kan gå ud og levere. Jeg synes det ser rigtig fint ud. Vi har en god og dygtig trup, og nu glæder vi os bare til at komme i gang, slutter Tommy Pedersen, som sammen med sine U19 talenter kan glæde sig over, at ventetiden er slut 2. Påskedag, mandag d. 6. april, hvor det gælder Skovbakken IK på  hjemmebane kl. 13.00.