Facebook

U/19 vandt igen igen

Vangsted profil.jpg
04-10-2010

U/19 vandt endnu en gang i weekenden, denne gang vandt holdet 5-1 ude over AaB. Dermed ligger holdet nummer 1 med 21 point i 8 kampe. Vi har fået følgende kommentar fra en af holdets profiler Søren Vangsted:

Hvordan forløb kampen?:

Kampen skulle spilles på kunstgræs, så der var mange, som fik ondt forskellige steder i kroppen pga. det hårde underlag.
Vi kommer foran 1-0 efter 35 sekunder ved Kasper Knudsen. Vi havde fra start lagt et højt pres og et kvarter senere score vi til 2-0 og målscoren var Christian Poulsen. Derefter havde vi nogle store chancer, hvor både Jonas Hyldgaard og Kasper Knudsen, brænder chancer hvor de er 1 mod 1 med målmanden

AaB kommer 10 min. før pausen på 2-1 efter et meget flot sparket frispark, resten af første halvleg sidder de meget på spillet, hvor de også rammer stolpen en enkelt gang.

I anden halvleg kommer vi igen godt fra start og vi kommer på 3-1 efter 10-15min. Det er mig, som spiller en bold ud på kanten til Hyldgaard, som ligger en stikning til Knudsen, som så skyder den i kassen.

De næste 20 min. er næsten bare en stor slåskamp, hvor der bliver gået til den i duellerne både på jorden og i luften.  AaB rammer overlæggeren 2 gange på skud meget langt ude fra og de begynder så småt at komme bedre med i kampen. Pludselig ud af ingenting, er der en AaB forsvar, der ligger bolden tilbage til deres målmand, og han sparker på den første gang, men Kasper Knudsen, når lige at løbe ind foran, så bolden rammer ham på benet og går i kassen til 4-1. Efter det mål, var AaB færdige og inden slut havde både Nick Svendsen efter en god dribletur en stor chance og Blond havde også en god mulighed for at score.

Målet til 5-1 er et langt udspark, der ryger over deres venstre back, så jeg løber inde fra midtbanen og ud efter bolden, men Blond når den før mig og ligger derfor en stikning ned imod det højre hjørne til mig. Jeg slår den fladt ind over og Lasse Buhje kan nemt gøre det til slut resultatet 5-1.

Hvordan oplevede du kampen?

Det var en meget hård kamp både på grund af underlaget, men også fordi der blæste utrolig meget, så det var svært at ligge lange afleveringer præcist. Det var helt sikkert fortjent, at vi vandt, da vi gik hårde ind i duellerne og spillede bedre som et hold.

I har været ganske suveræne i efteråret, skyldes det jeres egen kvalitet eller modstandernes evt. manglende kvalitet?

Vi har været meget suveræne i år, fordi vi arbejder for hinanden og så har vi en træner, som er super god til at motivere os. Han er meget svær at stille tilfreds, så selv om vi spiller helt kanon i 60 min. og føre 4-0 så må vi ikke begynde at slappe af. Det er også en god indstilling til tingende, at de skal gøres helt færdig. Vi er i gruppe med Randers, Aalborg KFUM, Djursland, AaB og Frederikshavn, de to først nævnte hold, har ikke været gode nok til vores niveau, men de sidste 3 har vi faktisk kun spillet lige kampe med, selvom resultaterne nogen gange viser, at vi har været overlegne.

Vi har mod de gode hold haft det held og den vilje til at få besejret dem, og så er vi nok også rent individuelt bedre på alle positioner, ind de andre.