Facebook

Ugens profil: Simon Enevoldsen

Simon Enevoldsen - web.jpg
03-09-2010

Af Andreas Damgaard

Som noget nyt på hjemmesiden vil vi fremover i forbindelse med optakten til ugens kamp komme med et nyt indslag, som vi kalder: Ugens Profil. Ugens profil vil blive spurgt om weekendens kamp, men vedkommende vil også blive spurgt om alt fra himmel til jord, således at vi lærer truppens spillere bedre at kende. Den første spiller i ugens profil er Simon Enevoldsen.

Hvilken kamp venter der Blokhus FC lørdag ude mod Næsby?
Det bliver en svær kamp, Næsby er kommet godt fra start og er ubesejret lige som os. Jeg har hørt de er rigtige gode på hjemmebane og derfor forventer jeg en hård kamp med masser af fight.

Hvordan har træningsugen været og hvilke ting er der arbejdet ekstra med i løbet af ugen?
Vi har trænet hårdt mandag og så stille og roligt tirsdag og torsdag. I løbet af ugen har vi arbejdet meget med afslutninger, noget der ikke har været meget af i starten.

Er der noget specielt som man skal være opmærksom på mod Næsby?
Nu har jeg hørt de har en god stor angriber ved navn Anders Føns, som plejer at volde problemer for modstanderen. Men vi er vant til at spille overfor gode og store angriber, så det er kun vores egne fejl som kan blive en trussel.

Hvordan er styrkeforholdet mellem klubberne og endelig et bud på resultatet?
Jeg kender ikke Næsby vildt godt, for jeg ved ikke om de spiller med lange bolde eller kort ved græsset, men kender styrken af vores eget hold og derfor siger jeg 1-0 til os.

Det var det formelle i ugens profil, nu går vi videre til næste session og spørger vores profil om andre ting, som livet byder på:

Du er ny i klubben, hvordan har den første tid været?
Det har været utrolig spændende at komme til en ny klub og møde en masse nye mennesker. Det er spændende, at der kommer nogle nye øjne, som kigger på en. Jeg er også kommet godt ind på holdet og der er et godt kammeratskab på holdet. Det skyldes nok også de gode resultater her i starten og det er noget jeg er glad for.

Går det ellers godt og hvordan har din uge været?
Den har været super god og jeg hygger med kammeraterne oppe i skolen. Vi laver en masse sammen og selvfølgelig lektier som vi går hårdt på med.

Har du oplevet noget specielt for nyligt som du gerne vil dele med os andre?
Jo nu så jeg jo 24 Nordjyske i går og der så jeg, at Andreas Damgaard fra vores hold var i. Det var et rigtigt godt interview inde fra modeshowet i Aalborg og det synes jeg var knald godt.

Hvordan går det med kærligheden?
Kærligheden hænger på træerne lige nu. Nej, det går stille og roligt og venter på den eneste ene står og banker på døren og så åbne og se om det er hende.

Og til sidst, er rygtet sandt med at du bruger brormands navn (Thomas Enevoldsen) til at komme i kontakt med damerne?
Jo hvis damerne kommer med en afvisning, så er det altid godt at have et trumfkort, så kan det være der kommer noget kontakt.

Vi siger tak til Simon Enevoldsen, der stillede op til denne første omgang ”Ugens profil” og til sidst kommer der lige hans fem favoritter.

Simons fem favoritter

Klub: Arsenal
Spiller: Kolo Toure
Film: Saving private Ryan og Hangover
Musik: Robbie Williams og Nephew
Livret: Lasagne