Sydbank Pokalen: JFC - Esbjerg fB

D. 26. september kl. 16.30
Dørene åbnes kl. 15.30.
Entré: 25 kr. for alle over 15 år.

 

Facebook

Unge talenter også i fuld gang

DSC_0023.JPG
28-01-2015

Af Thomas Jansen

Som det var tilfældet med divisionstruppen, påbegyndte de unge U19 talenter også forberedelserne til forårets fodboldsæson.

Torsdag d. 22. januar tog spillerne således hul på et langt sejt træk frem mod forårspremieren. Men selvom udsigterne er lange og træningen hårdt, så bobler entusiasme og lyst hos de ambitiøse unge Jammerbugt FC spillere.

- Her i den indledende fase træner vi som udgangspunkt to gange om ugen på kunstgræsbanen og derudover løber spillerne selv hver mandag. Så det er meget konditionstræning og de første par 10 kilometers ture er tilbagelagt, og jeg må sige, at spillerne viser virkelig flot disciplin, fortæller U19 træner Tommy Pedersen, som har en god stor trup at sende på landevejen, selvom en håndfuld af dem nu træner fast med divisionstruppen.

- Vi er lige nu 22 mand plus fem, som træner fast med divisionen. Så der er god konkurrence og det er sundt for udviklingen. Samtidig supplerer vi med både U15 og U16 spillere som et led i deres forberedelse til at tage næste skridt i udviklingen når vi kommer til næste halvsæson, forklarer Tommy Pedersen, som har en række træningskampe at se frem til inden der kommer point på spil.

- Fra 8. februar og frem til sæsonstart spiller vi træningskampe i alle weekender, så vi kan være klar til det virkelig gælder. Det får vi brug for at være, fordi det er en meget jævnbyrdig række vi er i. Der er kun tætte kampe. Vores mål er at slutte i top 3, slår U19 træneren fast.

Første skridt på vejen mod det mål, er en træningskamp på hjemmebane mod Hjørring søndag d. 8. februar.