Facebook

Vejnø glad for starten i Blokhus FC

Mathias_Vejnoe.jpg
15-08-2012

Af Kenneth Hansen (praktikant)

I rækken af nye Blokhus FC spillere er det blevet tid til at hilse på Mathias Vejnø, som er kommet til klubben i sommerpausen.

Mathias, der kan begå sig både i forsvaret og på midtbanen, er kommet til Blokhus FC fra Hjørring AIK Frem, som er vores modstander i den netop forestående pokalkamp i dag onsdag d. 15. august. Selv kan han dog ikke spille i aftenens kamp, da han tilbage i foråret spillede en pokalkamp for Hjørring AIK Frem.

Hvor er du opvokset og hvilke klubber har du tidligere spillet i?

Først og fremmest er jeg jo født i Hjørring, og tror jeg var fire år, da jeg startede til fodbold ude i Hjørring Frem, hvor jeg så senere rykkede til HI oppe i Hjørring. Senere kom jeg så til AaB, hvorefter jeg lige var hjemme og spille lidt igen i Hjørring Frem, hvor det hele startede. Inden den nuværende sæson kom jeg jo som bekendt til Blokhus FC.

Hvordan vil du betegne dig selv som spiller, hvad er dine styrker og svagheder?

Det må være at jeg er god med begge ben, og så er jeg jo en vindertype og meget konkurrence menneske. Jeg giver aldrig op. Det betyder også, at jeg fighter til det sidste, og bliver ved med at tro på tingene. Jeg er også meget målrettet som spiller og person, hvilket nok også har gjort mig til den vindertype, jeg er.

Hvad ser du mest frem til ved den nye sæson?

Det er fedt, at vi har stablet et så godt, talentfuldt og slagkraftigt hold på benene. Det er sjovt, for jeg spiller jo faktisk med et par stykker af de spillere, som jeg også var sammen med i AaB, så nogle af os nye kender jo lidt hinanden i forvejen. Fedt vi specielt i 1. halvleg af hjemmekampen gav tilskuerne en oplevelse. Vi spillede jo noget godt fodbold med nogle gode takter pasningsmæssigt. Det lover godt for fremtiden, og det skal nok blive godt, når vi har spillet mere sammen, og vi kommer senere hen på sæsonen.

Tak til Mathias og velkommen i Blokhus FC. Vi fortsætter med at kigge nærmere på de nye Blokhus FC spillere senere på ugen.