Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 9. runde:
7 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
6 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
5 rigtige - Hos Banen

Se tippernes bud på kommende kamp mod Marienlyst her

Facebook

Vi glæder os og vil spille vores chance

Bo_Zinck_-_2011.jpg
25-09-2012

Af Thomas Jansen

Onsdag d. 26. september kl. 16.30 gæster Superligamandskabet Silkeborg IF Jetsmark Stadion for at spille 3. runde af DBU pokalen.

Disse pokalkampe mod Superligahold på Jetsmark Stadion er altid noget særligt. Vi har de senere år haft besøg af blandt andre Brøndby IF, AaB samt AGF, og i dag gælder det Silkeborg IF fra landets bedste fodboldrække. Det bliver en stor udfordring, det bliver spændende og forhåbentlig bliver det en god oplevelse for både spillere, teamet omkring holdet og for publikum. Der er grund til at glæde sig og det gør Blokhus FC mandskabet sig også ifølge cheftræner Bo Zinck.

- Vi glæder os rigtig rigtig meget. Det bliver en spændende kamp for os at møde et Superligahold. At komme op mod spillere og et hold fra landets højeste niveau bliver en god test af hvor langt den enkelte spiller er i sin udvikling og hvor langt vi er som hold, fortæller Bo Zinck forud for pokalkampen mod Silkeborg IF onsdag eftermiddag.

Selvom Blokhus FC træneren erkender, at gæsterne fra Silkeborg indtager favoritrollen, så er der ikke tvivl om, at det unge Blokhus FC mandskab vil spille sin chance.

- Vi vil gøre alt hvad vi kan for at vinde og komme videre i turneringen. Som jeg altid siger, så har vi respekt for vores modstander, og det har vi også for Silkeborg IF. Men jeg siger også altid at vi skal vinde på hjemmebane og det skal vi også denne gang – opgaven er bare lidt større end normalt. Silkeborg IF er selvfølgelig favoritter i dag, og skal det lykkes for os i dag skal alle Blokhus FC spillere ramme dagen, mens Silkeborg IF’s ikke skal gøre det samme. Men vi vil bestemt spille vores chance, det er derfor vi er med i pokalturneringen. For at tage de chancer og komme videre i turneringen, og vi glæder os, slår Bo Zinck fast inden det går løs i pokalturneringens 3. runde.

Kampen sparkes i gang kl. 16.30 og her har dagens kampsponsor Bredbånd Nord sørget for at de forhåbentligt mange fremmødte tilskuere ikke går sultne hjem. Der vil nemlig være gratis stadionplatter til alle på stadion. Læs mere her.

Vi ses til pokalbold på Jetsmark Stadion!