Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 14. runde:
9 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
9 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
8 rigtige - Garant Brovst

Se tippernes bud på kommende kamp mod Skovshoved IF her

Facebook

Viborg viste sig for stærke

7113ea7e6fab37d0588124e7bdf796f5.jpg
28-02-2013

Viborg FF viste sig at være for svær en test for Blokhus FC torsdag, da Superliga-aspiranterne sejrede med 5-1 på kunstgræsbanen ved Jetsmarks anlæg.

1. divisionsmandskabet bragte sig hurtigt i front både 1-0 og 2-0, og var generelt bare bedst i kampens 1. halvleg, som blev vundet med hele 4-0 af gæsterne. Efter pausen fik Blokhus FC dog forbedret spillet og spillede sig til en uafgjort 1-1 i 2. halvleg med forsvarsspilleren Glenn Schreiber som Blokhus FC's målscore. Det var dog ikke nok til at godkende indsatsen ifølge Blokhus FC cheftræner Bo Zinck.

- Egentlig synes jeg vi kommer godt i gang med kampen, men efter 10 minutter får de deres første chance og scorer på den. Det er ikke godt nok, at der ikke skal mere til. Vi kan ikke forvente, at vi skal ud at skabe 20 chancer og vinde i en kamp mod Viborg, men det er bare ikke godt nok, at vi forærer mål væk som vi gør, fortæller Bo Zinck, som var bevidst om kvaliteten af dagens modstander.

- Ingen tvivl om vi møder et rigtig godt hold, som helt sikkert vil spille med til det sidste om oprykning til Superligaen, men alligevel er det ikke i orden er de får sine mål så nemt som de gør.

Med en måned til sæsonstart er der stadig tid til at rette op på fejlene, og derfor skal der den næste tid nu fokus på defensiven i Blokhus FC lejren.

- Offensivt er jeg ikke bekymret, og vi gør det også ok i perioder mod Viborg, hvor vi har god boldomgang. Men defensivt ser det til tider meget skidt ud og det er vi nødt til at sætte ekstra fokus på. Får vi ikke rettet op på dette i løbet af den næste måned, så får vi det svært i foråret, forsikrer Bo Zinck som blandt andet savner at der bliver taget ansvar.

- I kampen mod Viborg er der flere eksempler på, at vi ikke hjælper hinanden godt nok, og generelt skal vi hver især tage meget mere ansvar. Det skal der altså laves om på.

På den positive front fremhæves til gengæld fysikken, som ser ud til at være særdeles god.

- Vi forbedrer os i 2. halvleg mod Viborg, og rent fysisk ser vi stærke ud. Vi går ikke kold til sidst trods det at vi møder en stærk modstander som Viborg, slutter cheftræneren som altså nu sætter fokus på defensiven i de kommende træningskampe.

Den første af disse spilles tirsdag d. 5. marts kl. 18.00 mod Randers (DS) – endnu engang på kunstgræsbanen ved Jetsmarks anlæg.
 

 

Blokhus FC - Viborg FF: 1 - 5 (0 - 4)

0 - 1 Razak Pimpong, VFF
0 - 2 Danilo Arieta, VFF
0 - 3 Thomas Dalgaard, VFF
0 - 4 Thomas Dalgaard, VFF
0 - 5 Danilo Arieta, VFF
1 - 5 Glenn Schreiber, BFC

Blokhus FC's trup til kampen:

Simon Enevoldsen - Kenneth Skov Nielsen, Emil Haucke, Casper Nordström, Søren Reese - Jan Rasmussen, Mads Severinsen, Nick Svendsen, Sune Gundersen, Mike Nørgaard - Nickolaj Thomsen.

Bænk: Thomas Nielsen, Kristian Glyø, Glenn Schreiber, Daniel Moth, Jacob Nielsen, Kasper Knudsen, Steven Miller.