Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 16. runde:
10 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
10 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
10 rigtige - Garant Brovst

Se tippernes bud på kommende kamp mod Skovshoved IF her

Facebook

Vikarguiderne sikrer Jan Rasmussen i Blokhus FC

Jan_Rasmussen_profil.jpg
26-02-2013

Af Thomas Jansen

Blokhus FC kan forud for forårssæsonens start se frem til fortsat at have glæde af en af holdets profiler i form af Jan Rasmussen.

Således har den teknisk dygtige og lynhurtige kant forlænget sin kontrakt med divisionsholdet.

Blokhus FC er i den sammenhæng glade for at det nystartede firma Vikarguiderne, gennem sit nye samarbejde med fodboldklubben har været medvirkende til kontraktforlængelsen nu er i hus. Det er dog ikke kun Blokhus FC som er glade for det nye samarbejde, det er også Thomas Benzon, direktør for Vikarguiderne, som har hovedkontor i Pandrup.

- Vi er i gang med en kampagne, som skal gøre opmærksomme på vores flexible erhvervsløsninger og her er samarbejdet med Blokhus FC en naturlig del, forklarer Thomas Benzon, som gerne bakker op om kommunens divisionshold i fodbold.

- I Vikarguiderne betragter vi Blokhus FC’s arbejde som vigtig for hele Jammerbugt Kommune, og det vil vi meget gerne støtte op omkring. Vi er derfor også glade for at kunne være behjælpelige med at Blokhus FC fastholder en stærk trup, hvor Jan Rasmussen er en vigtig brik.

Blokhus FC er lige nu i fuld gang med træningskampene forud for forårssæsonen fløjtes i gang d. 1. april.