Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 14. runde:
9 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
9 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
8 rigtige - Garant Brovst

Se tippernes bud på kommende kamp mod Skovshoved IF her

Facebook

Weekenden byder på træningslejr og første test

Traeningsstart13.jpg
Arbejdet på træningsbanen fortsættes de næste dage, hvor der er lagt program for hele weekenden med træningspas, testkamp og sociale indslag.
06-02-2015

Af Thomas Jansen

Fredag eftermiddag er Jammerbugt FC’s divisionstrup draget på arbejdsweekend i det nordjyske, hvor formen skal bearbejdes frem til søndag eftermiddag.

Udover tre træninger fordelt på fredag, lørdag og søndag, byder træningslejren også på forberedelsernes første træningskamp. Det er Lindholm IF som gæster Jammerbugt FC lejren lørdag d. 7. februar kl. 15.30.

At denne træningslejr er blevet mulig, kan Jammerbugt FC takke sine to samarbejdspartnere Feriepartner Jammerbugten og Ingstrup Efterskole for. Feriepartner Jammerbugten har nemlig sørget for tag over hovedet, idet de har stillet sommerhuse til rådighed, som samtlige spillere og trænere kan overnatte i. Ligeledes har Ingstrup Efterskole stillet sin nye kunstgræsbane til rådighed, og det er her træningskampen mod Lindholm IF afvikles lørdag.

Dermed intensiveres jagten på den gode form og den står på hårdt arbejde for Jammerbugt FC’s divisionsmandskab de næste par dage. Men der bliver uden tvivl også tid til hygge i fodboldfællesskabet, så kig forbi lørdag eftermiddag og tag del deri, når Jammerbugt FC tester formen af mod Lindholm IF.

Der skal lyde en stor tak til Feriepartner Jammerbugten og Ingstrup Efterskole for at gøre afviklingen af denne træningslejr mulig.