Facebook

Zinck godt tilfreds med ny sejr

168478aece1d9c44fbeff93c6b811fea.jpg
07-04-2015

Af Thomas Jansen

Jammerbugt FC rundede mandag påskedagene af med forårets tredje sejr på stribe, idet FC Sydvest blev sendt hjem til Sønderjylland med et 2-3 nederlag.

Dermed har Jammerbugt FC fået en forrygende forårsstart med fuldt pointudbytte. Derfor var det naturligvis også en glad og tilfreds Jammerbugt FC cheftræner, som efter kampen kunne evaluere præstationen. Selvom det dog blev unødigt spændende i kampens døende minutter.

- Vi spiller en fin kamp indtil udvisningen. Vi er klart bedst i 1. halvleg og fører fortjent. Efter pausen, hvor vi fører 2-0 flader det lidt ud. Sydvest kommer lidt mere med uden det for alvor giver os problemer og så får vi lukket kampen med scoringen til 3-0. Det troede vi i hvert fald, forklarer Bo Zinck med henvisning til det straffespark og den udvisning til Martin Pedersen, som endte med at invitere FC Sydvest tilbage i kampen igen.

- Det burde ikke ske, men det gjorde det og 11 mod 10 får de troen tilbage på holdet. Ved 3-1 bliver det lidt mere tilfældet. De spiller meget på lange bolde, og det bliver meget på 2. boldende tingene sker. Men trods en sen scoring til 2-3 får vi kørt sejren hjem på en god indstilling. Efter et hårdt kampprogram, var der træthed i benene de sidste 20 minutter. Det skulle aldrig være kommet dertil, men vi er glade for de tre point, understreger Zinck, som i det hele taget er godt tilfreds med den start 2. Divisionsmandskabet har præsteret dette forår.

- Alt i alt kan vi kan godt tilfredse med tre sejre efter tre kampe. Det er en god start og det glæder vi os over. Vi har lige nu en trup, hvor så mange byder ind, og det er virkelig dejligt, slutter cheftræneren, som skal forsøge at fortsætte succesen næste weekend i Kolding.