Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 16. runde:
10 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
10 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
10 rigtige - Garant Brovst

Se tippernes bud på kommende kamp mod Skovshoved IF her

Facebook

U19 videre i pokalen

Tirsdag d. 16. april kl. 18.30 (Pokalkamp)

Aalborg Freja – Blokhus 0-2 (0-0)

 

Truppen til kampen:

Christoffer Sand, Jonas Christensen, Andreas Laursen, Ademir Sabanovic, Lennart Pedersen, Thomas Albæk, Anders Rosengren, Christian Guldager, Mikkel Nymann, Nicklas Sørensen, Nicklas Hamann, Augustin Akena, Emil Hansen og Haris Camic.

 

Efter den overbevisende sæsonstart mod VRI skulle der følges op på succesen i pokalturneringen mod Aalborg Freja. Vi slog Freja overbevisende i vores første træningskamp, men siden er de blevet bedre og da vi så dem slå Frederikshavn et par dage før var det tydeligt, at det var et hold vi skulle have respekt for.

Freja stillede meget defensivt op i en 5-4-1 opstilling. Det kan være meget svært at spille mod så defensiv en modstander, men drengene løste det flot med en stor tålmodighed i opspillet og som 1.halvleg skred frem blev der mere og mere plads mellem Freja-spillerne og det var et spørgsmål om tid før scoringen ville komme. Vi havde da også bolden i nettet en enkelt gang, men den blev annulleret for offside. Halvlegens dramatiske højdepunkt kom da Albæk efter en hovedstødsduel brækkede næsen, og fik en kraftig hjernerystelse. Vi håber at Albæk snart er at finde på banen igen.

Efter pausen fortsatte kampbilledet og efter en time lykkedes det endelig at få bolden i kassen. Efter en god solotur af Emil blev hans afslutning blokeret, men han spillede smart bolden videre til Haris der iskoldt scorede til stor jubel blandt de mange fans. Kort tid efter havde Freja deres eneste store chance men heldigvis blev der afsluttet i sidenettet. Der blev presset for 2-0,men enten tog deres keeper boldene ,eller også løb vi i offside. Med seks minutter igen afgjorde Nicklas Sørensen dog kampen da han modtog bolden fra Augustine og smadrede den op i nettaget! Samme Nicklas gav også lige publikum noget at gå hjem på med en lækker youtube-finte til sidst. Alt i alt en fin kamp af drengene og nu venter vi spændt på lodtrækningen til næste runde.

/Grubert