Jammerbugt FC Tipsdysten

Top 3 inden 16. runde:
10 rigtige - Revisionshuset Tal & Tanker
10 rigtige - Tømrermester Kristian Madsen
10 rigtige - Garant Brovst

Se tippernes bud på kommende kamp mod Skovshoved IF her

Facebook

U19 ved Dana Cup 2013

 

Dana Cup var en stor oplevelse for U19, som fik bronze medaljer i en stærk turnering med 64 hold fra hele verden. Turneringen bar præg af nye seniorspillere, som havde deres sidste Dana Cup, men også nye U19 spillere var med på holdet.

Første kamp tabte vi 3-2, men efterfølgende vandt vi fem kampe i træk, inden vi i semifinalen, mod en stærk spansk modstander, blev besejret.

En helt igennem vellykket uge i Hjørring, med masser af interessante kampe, godt vejr og en fantastisk stemning.

 

U19 ved Ikast KFUM Cup

 

Ikast KFUM Cup var en rigtig vigtig turnering i forberedelserne på den nye sæson i mesterrækken. Vi skulle have spillet flere nye spillere ind på holdet, og der blev brugt kræfter på at gøre spillestilen endnu mere tydelig. Endvidere lå der en opgave i, at omskole to kantspillere til backs, hvilket er et projekt der går i den rigtige retning, i kraft af rigtige gode præstationer under hele turneringen af de to.

Første kamp mod Tarup-Pårup fra mesterrækken på Fyn blev en kamp, hvor præstationen aldrig nåede det niveau vi håbede, men vi vandt dog kampen 1-0. Efterfølgende besejrede vi Skovbakken 2-0, hvor holdet viste dets spillemæssige potentiale mod et fysisk stærkt mesterrækkehold fra Århus. Sidste kamp i puljen blev vundet 1-0 over Aabenraa, og det betød finale mod Frederikshavn.

Finalen blev vundet 1-0 i en kamp, hvor vi dominerede de første 40 minutter, men derefter overlod initiativet til Frederikshavn, som i den periode efterlod et godt indtryk. Kasper Jensen blev kåret til kampens spiller i finalen, hvor han sammen med flere af de nye på holdet gjorde et godt indtryk.

Holdet er nået væsentlig længere på blot en weekend, og vi glæder os til den nye sæson, hvor målet er at videreudvikle vores spillestil, og udløse det individuelle potentiale spillerne har.

Tillykke til holdet

Holdet bestod af:
Christoffer Sand, Kasper Jensen, Simon Jensen, Nicklas Hamann, Mads Larsen, Sebastian Glanz, Mikkel Holm, Nicklas Sørensen, Adam Aden, Jonas Sørensen, Augustin Akena, Mikkel Nielsen, Anders Borup og Jesper Søgård.

 

/Henrik Jensen, U19 træner